Annonce:

Toyota går mod elbiler – satser på ‘fremtidens benzin’

Toyota, Subaru, Mazda, Suzuki og Daihatsu tror ikke kun på elbiler. De udvikler syntetisk benzin (eFuel) for at gøre de biler, som allerede findes, CO2-neutrale.

Fem japanske bilmærker vil redde din benzinbil. Toyota, Subaru, Mazda, Suzuki og Daihatsu udvikler det syntetiske benzin, der også går under fællesbetegnelsen e-Fuel. Målet er at gøre eksisterende biler CO2-neutrale.

Ikke alle bilproducenter satser kun på elbiler. De japanske mærker ser andre muligheder. De vil forbedre den teknologi, der allerede findes langt de fleste biler.

Det hele handler om videre udvikling. Hvorfor kassere fungerende biler, hvis de kan gøres mere bæredygtige? Det er tanken bag satsningen på eFuel.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Top Gear.

Hvad er eFuel så præcist? Det er syntetisk benzin. Brændstoffet fremstilles ved hjælp af brint og CO2.

CO2 som japanerne henter direkte fra luften. Brinten produceres ved hjælp af vedvarende energikilder.

Biler, der kører på eFuel, udleder da også stadig CO2. Men det er kun den CO2, som brændstoffet i forvejen er produceret af. . Derfor kaldes brændstoffet CO2-neutralt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

e-Fuel: Syntetisk benzin og produktion

Toyota har længe ment, at en elbil ikke er den vej frem for bilindustrien. Og det syn på morgendagens transportbehov holder japanerne fast i.

Den bil, du allerede ejer, kan potentielt blive en del af løsningen. Ved at køre på syntetisk benzin kan du betragte dig selv som CO2-neutral. I hvert fald på vejene.

Produktionen af e-fuel er dog stadig så lille, at den langt fra kan dække noget reelt behov. Firmaet Eneos producerer aktuelt omkring en tønde om dagen.


Lige nu er det kun et pilotprojekt. Men ambitionerne er produktion i fuld skala.

Porsche har også forsket i og udviklet eFuel i nogen tid. Det tyske sportsvognsmærke ser det som en mulighed. Især for at holde klassiske biler kørende i fremtiden. Ligesom man kører Porsche Supercup med det samme benzin.

I princippet kan enhver benzinbil køre på det syntetiske brændstof. Det kræver umiddelbart ingen ændringer på selve bilen. Det er en af fordelene ved teknologien.

Prisen pr. liter er dog fortsat en udfordring. Lige nu er eFuels dyrere end almindelig benzin fra tankstationen. Det kan påvirke udbredelsen på kort sigt.

Toyotas strategi: Flere veje til grøn kørsel

Med eFuel kan man potentielt undgå bekymringer om rækkevidde og opladning. Man slipper for eventuelle køer ved ladestandere. Man behøver heller ikke investere i en ny elbil, der let koster en halv million kroner.

Produktionen af nye biler er også forbundet med udledning af netop CO2. Og det uanset hvilket brændstof bilerne så kører på.

Annonce:

At forlænge levetiden for eksisterende biler kan være et alternativ. Det gælder især i lande, hvor udrulingen af den infrastruktur, som elbilerne er afhængig, går langsomt.

Toyota har længe signaleret, at de ikke udelukkende vil satse på elbiler. Japanerne ser elbiler som én del af en større løsning. Ikke som svaret der passer til alle bilister og kørselsbehov.

eFuel, brint- og hybrider skal ifølge Toyota kunne eksistere side om side. De tror på en mangfoldighed af teknologier. Det giver forbrugerne flere egentlige valgmuligheder.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Man kan have forskellige holdninger til den strategi. Men den adskiller sig fra en ensidig satsning på én teknologi.

Samtidig erkender japanerne dog, at især brintbilen ikke har fået den udbredelse og udviklingen, som man havde forudset.

Nemmere bliver det heller ikke af, at brintanlæg-og stationer er lukket i flere europæiske lande er lukket ned. Herunder i Danmark. Læs mere om det her.

Annonce:

De fem japanske bilmærker planlægger foruden flere test og mere udviklingsarbejde at demonstrere efuel for offentligheden.

Det sker i første omgang på Expo 2025 som finder sted i Osaka, Japan. Her skal en flåde af forskellige biler kører gæsterne rundt.

Alle bilerne vil køre på CO₂-neutralt efuel leveret af Eneos. Forventningen er, at bilerne vil køre præcis som almindelige benzinbiler.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også