Annonce:

Toyota giver grønt lys til ny MR2 med benzinmotor

Planen er at konkurrere med Mazda og den lille MX-5. Så nu vil Toyota genoplive MR2-navnet på en lille sportsvogn med benzinmotor.

Annonce:

Det kan godt være, at topmodellen i form af den nuværende Supra er på vej ud. Men nu tyder noget på, at MR2 er på vej ind.

I hvert fald skriver japanske Best Car, at Toyota-toppen har givet grønt lys til, at ingeniørerne kan udvikle en sportsvogn med benzinmotor.

Får den MR2-navnet, vil det være første gang siden 2007, at Toyota har haft den slags på programmet. Og skulle du have glemt, hvad MR2 står for, kommer her en kort opsummering: to sæder, baghjulstræk og centermotor.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Toyotas bestyrelsesformand og tidligere direktør Akio Toyoda har længe talt om, at han gerne så bilmærkets “tre brødre”: MR2, Celica og Supra genoplivet.

LÆS OGSÅ: Ny beslutning redder over 100.000 biler fra kørselforbud

Indtil videre er det kun sket for den ene. Og det i et samarbejde med BMW, der altså nu ser ud til at lakke mod enden.


På den anden side har der allerede været forlydender fremme om, at Toyota gerne vil købe sig adgang til BMW’s teknik – helt specifikt den tre-liters rækkesekser – til en sjette udgave af Supra.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at det også har floreret, at japanerne vil bygge en helt elektrisk sportsvogn. Konceptet FT-SE er endda tegnet af en dansker. Læs mere om det her.

Den produktionsklare udgave af bilen forventes dog – som det typisk er for konceptbilers skæbne – at blive meget mere afdæmpet, end det Toyota allerede har vist frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Toyota er langt fra det eneste bilmærke med historiske modelnavne liggende i skuffen, som nu bliver støvet af. Senest er det kommet frem, at Stellantis-koncernen har valgt at genoplive et modelnavn fra et ellers dødt bilmærke. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også