Det tog japanerne 88 år. Og især én model stikker ud fra alle de andre.
Det hele begyndte i august 1935 med en pickup. Spol 88 år frem i tiden og Toyota kan fejre, at mærket har bygget 300 millioner biler.
Bil nummer 300 million rullede faktisk af samlebåndet allerede i september måned, selvom det først er nu, Toyota fortæller om det.
Egentlig blev Toyota grundlagt i 1926, men der skulle altså gå hele ni år, før man begyndte at samle biler.
Toyota byggede i de første ni år vævemaskiner, hvilket man faktisk stadig fremstiller i dag. Nå, men tilbage til bilerne. Dem der nu er blevet bygget 300 millioner af.
LÆS OGSÅ: Elon Musk bekræfter kæmpe Tesla-nyhed med et ‘måske’
Og selvom mange af dem ikke længere – af den ene eller anden årsag ikke længere er på vejene – er der én model der er flest af.
Nemlig Corolla. Modellen har gennem haft forskellige navne og betegnelser med tiden.
Og i en rum tid solgte den danske importør slet ikke Corolla men Auris. Beslutningen gjorde dog ikke noget godt for salget, og efter 12 års fravær gjorde modellen dansk comeback i 2018.
Siden 1966 har Toyota solgt 53,4 millioner Corollaer. Mere end nogen anden Toyota-modellen nogensinde har kunnet prale af.
Corollaen er dog kun en del af historien. I 2022 kunne Toyota-toppen eksempelvis notere sig, at mærket for tredje år i træk havde solgt absolut flest biler i hele verden.
Til sammenligning solgte hele Volkswagen-gruppen ‘bare’ 8,3 millioner biler i løbet af den samme periode. Herefter fulgte Hyundai og Renault-Nissan-koncernen med henholdsvis 6,8 og 6,3 millioner nye biler.