Annonce:

Toyota indrømmer ny skandale – “Ja, vi svindlede med crashtest”

Toyotas tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand indrømmer, at mærket var involveret i svindel med oplysninger fra crashtest. 

Annonce:

Toyota har igangsat en intern undersøgelse. Det sker efter, at mærkets bestyrelsesformand Aiko Toyoda har erkendt mærkets rolle i en sag om svindel med crashtest-data.

Japanerne skyder skylden på enkeltstående Daihatsu-medarbejder. Daihatsu, der også har været i Danmark, har siden 1998 været ejet af netop Toyota.

Daihatsu har på sin side også erkendt at have snydt. Helt konkret drejer det sig om, at Daihatsu/Toyota udstyrede fire biler, som skulle bruges til crashtests, med særlige dørpaneler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters

Artiklen fortsætter efter annoncen:

88.000 biler er ramt
De paneler var designet til at minimere skader, i det tilfælde at en side-airbag blev udløst. Men dørpanelerne blev aldrig brugt på bilerne, som Daihatsu/Toyota satte i produktion.

På den måde opnåede flere modeller – bl.a. Toyota Agya, Yaris Ativ og Perodua Axia – en højere crashtest-score, end de egentlig er berettiget til. Toyota oplyser selv, at man nåede at sælge 88.000 biler med det ringere dørpanel, inden man blev klar over svindlen.

Bilerne er solgt både i Mexico og Thailand. Men flere af dem er også nået ud på vejene i Ecuador og Malaysia.


LÆS OGSÅ: Tesla fjerner omdiskuteret standardudstyr

Toyota hævder, at man først blev klar over problemet i sidste måned. Men det betyder også, at salget af de ramte modeller er sat i stå, indtil der er lavet mere retvisende crashtest.

I en pressemeddelelse har Aiko Toyoda udover at indrømme fejlen også bedt Toyotas kunder om at tilgive mærket. Bestyrelsesformanden lover, at Toyota fremlægger resultaterne af de nye crashtest, så snart de er lavet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også