Snyd med airbags i tusindvis får nu de japanske myndigheder til at indlede en kulegravning af Daihatsu, som samtidig har stoppet alt salg af biler.
Det Toyota-ejede mærket Daihatsu er blevet taget i et kæmpe svindelnummer. Japanerne har snydt og bedraget med en sikkerhedtest på 88.000 biler. For det meste Toyota-modeller.
Men det viser sig at også modeller fra Subaru og Mazda er ramt af Daihatsus svindel. Daihatsu har blandt andet snydt på vægten ved at bruge andre airbags i test, end dem bilerne egentlig blev solgt med.
Det skriver Reuters.
Som konsekvens heraf indstiller Daihatsu sin bilproduktion. Ligesom mærket stopper alt salg af biler.
LÆS OGSÅ: Nyt Formel 1-hold er stadig ude efter Haas-kører
I en pressemeddelse lægger moderselskabet, Toyota, op til en ‘fundamental reformering’ af koncernen.
– Det vil være en ekstremt vigtig opgave, som ikke kan udføres fra den ene dag til den anden. Det vil kræve ikke kun en gennemgang af ledelsen og driften, men også en gennemgang af organisationen og strukturen, lyder det.
Sagen om Daihatsus svindel med sikkerheden i nye biler er dog ikke ny. Allerede tilbage i maj påtog Toyota sig skylden i sagen. Læs mere om det her.