Det var en rasende Toyota-topchef, der sidste fredag fik nyheden om, at Nissan genstarter produktionen af RB-motoren
‘Det er et klokkeklart brud på vores aftale, vi slæber dem i retten, de sataner’
Sådan lyder det konkluderende fra Toyotas japanske topchef Akio Toyoda i en pressemeddelse sendt rundt til bilmedier verden over.
Toyoda er godt gal over, at Nissan som en del af fabrikkens heritage-program har valgt at bygge nye RB26-motorer.
DE HAR SNYDT OS
‘Da vi (Toyota,red.) producerede den sidste 2JZ GTE-motor i 2007, blev vi højt og helligt enige med Nissan om at indstille alle produktioner af samtlige performance-motorer på begge fabrikker. Vi skrev endda under og alt muligt. Men de har snydt os’, siger den øverste Toyota-mand fra hovedsædet i Toyota City.
Toyota føler sig trådt over tæerne, fordi de ganske rigtigt i 2008 i en gentlemens-aftale blev enige med Nissan om at indstille sportsbils-produktionen. Værre er det, at det faktisk ikke første gang, Nissan bryder aftalen
Allerede i 2009 løb Nissan fra deres løfte og introducerede verden for GT-R-modellen. Men nu har Toyota altså fået nok.Som modtræk vil Toyota-fabrikken finde de gamle tegninger over 2JZ-motoren frem og ‘straks begynde produktionen’, som det lyder i pressemeddelsen.
‘Vores kunder vil kunne købe de første, nye 2JZ-maskiner allerede om en uge. Om jeg så skal ud for at stjæle de første stumper for at få produktionen i gang. 2JZ’eren er også federe. RB26’erens 2.5-liters slagvolumen er til grin. Vores er en tre-liters’, håner topchefen.