Annonce:

Toyota sagsøgt af vrede bilister i “ubrugelige biler”

En række amerikanske Toyota-ejere sagsøger nu mærket, fordi de mener, at deres brintbiler er blevet ubrugelige i landet.

Annonce:

Modsat herhjemme er der stadig brintstationer tilbage i USA. Men der bliver stadig længere imellem dem.

Tilbage i februar meddelte Shell, at man lukker samtlige af sine brintstationer i Californien. Og det har gjort ejere af Toyota Mirai godt gale i skralden. Altså på Toyota.

I et gruppesøgsmål hævder ejerne nemlig, at Toyota har solgt dem brintbiler, der nu er ‘ubrugelige’ på grund af de stadigt færre brintstationer. En senator fra Californien er da også enig med de vrede bilister.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– At eje en brintbil er, for nu at sige det mildt, ikke nogen god oplevelse, siger senatoren Josh Newman, der selv ejer en Toyota Mirai.

LÆS OGSÅ: Så mange biler er beslaglagt for vanvidskørsel på 3 år

I en udtalelse sendt til InsideEVs erkender Toyota i USA, at der er et problem. Samtidig siger importøren dog, at ‘man arbejder tæt sammen med de ramte ejere for at finde en løsning’.

Toyota mener, at en del af løsningen er, at bilisterne finder ‘andre brintstationer i regionen’. Nu er Californien ikke noget småt sted. Eller for den sags skyld noget man lige tilbagelægger på en eftermiddag.

Alligevel understreger Toyota, at man fortsat vil arbejde med at støtte ‘udrulningen af brintstationer’ i netop den californiske delstat. Måske fordi Toyota i USA på det nærmeste forsøger at smide Mirai-modeller i nakken på amerikanerne. Læs mere om det her.

Læs mere efter videoen:

Herhjemme vil Toyota ikke pille Mirai ud af modelprogrammet, selvom det til september er et år siden, at den sidste brintstation blev taget ud af drift.

Det har efterladt flere danske bilister – og ikke kun dem i Toyotaen – med ‘ubrugelige’ biler. Lars M. er en af dem. Han købte en bil til 550.000 kroner, som nu er meget svært at få noget ud af. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også