Den skandale om crashtest, som Toyota har rodet sig ud i, vokser stadig. Nu viser det sig, at japanerne har snydt med flere biler.
Toyotas snyd med certificeringen af biler i forbindelse med crashtest er endnu mere omfattende end først antaget.
Nu viser det sig, at japanerne har manipuleret med data fra yderligere 7 bilmodeller for at få dem sikkerhedsgodkendt. Det drejer sig også om biler solgt uden for Japan.
Seks af modellerne skal sikkerhedscertificeres i Storbritannien og Belgien, hvor Euro NCAP har hovedkvarter.
Det skriver Kyodonews.
LÆS OGSÅ: Magnussens chance? Fyret chef afslører nyt Formel 1-hold
Både Reuters og CNN skriver endvidere, at seks ud af syv modeller, som nu også er en del af skandalen, er certificeret uden for Japan. Det drejer sig ifølge medierne om modeller som: Toyota RAV4, den nye Lexus LM, Toyota Noah og Voxy.
Yderligere tre modeller er der også snydt med. Men disse biler er udgået af produktion, lyder det.
– Vi har fundet flere tilfælde af bevidst snyd, siger Hirohisa Tsuruta, en højtstående embedsmand i det japanske ministerium med ansvar for bilcertificering, til Kyodonews.
Da Toyotas svindelnummer i første omgang blev offentligt kendt, var der tale om manipulering af i alt 38 bilmodeller. Også Honda og Mazda er i den forbindelse blevet afsløret i lignende snyd.
Allerede da snyderiet blev opdaget, krævede den japanske regering, at “Toyota tager drastiske midler i brug for at sikre, at bilerne lever op til certificeringsprocesserne.”
Sammenholdt med emissionssnyd fra bl.a. Toyotas datterselskab, lastbilproducenten Hino, taler bestyrelsesformanden Akio Toyoda nu åbent om, at opbakningen til ham smuldrer væk. Læs mere om det her.
Toyota er langt fra at være det eneste bilmærke som snyder. Det samme gør en lang række europæiske mærker. BMW har eksempelvis for nylig fået en bøde for at snyde med 155.000 dieselbiler i Tyskland.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!