Annonce:

Toyota sværger: Vil redde forbrændingsmotoren

En række japanske bilproducenter fortæller nu, at de vil holde forbrændingsmotoren i live ved at udvikle CO2-neutralt brændstof.

Annonce:

Porsche og Siemens vil gøre det på en fabrik i Chile, og nu melder en række japanske bilproducenter – herunder Toyota, Subaru og Mazda – sig i koret af bilproducenter, der vil forlænge forbrændingsmotorens liv med syntetisk, CO2-neutralt brændstof.

Det såkaldte e-fuel.

Det fortæller repræsentanter fra bilfabrikkerne på en fælles pressekonference.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For Mazdas vedkommende tager bilproducenten udfordringen op ved at udvikle en racerbil udstyret med mærkets 1,5-liters SkyActive-motor. Japanerne vil deltage i den japanske ST-Q-klasse med deres Mazda Spirit Racing Bio-køretøj, som kører på næste generations biodieselbrændstof.

LÆS OGSÅ: TOYOTA: MANGE STEDER GIVER ELBILEN IKKE MENING

For Toyota og Subarus vedkommende vil man gøre noget lignende ved at køre med i næste års Super Taikyu-serie med biler, som også kører på benzin lavet på biomasse. De vil bruge den fælles udviklet platform, som bilerne GR86 og BRZ bygges på.


Kører – også – videre med brint
Toyota lover også at fortsætte med at køre med sin brintdrevne racerbil. Fabrikken har allerede kørt tre racerløb med den nævnte bil, nemlig Fuji Super TEC 24 Hours Race, Super Taikyu Race i Autopolis og Suzuka S-TAI. Toyota har også arbejdet sammen med virksomheder og lokale myndigheder om udviklingen, produktionen og brugen af brint.

Japanernes udmelding er ikke overraskende. I hvert fald hvis den ses i lyset af det netop overståede klimatopmøde COP26. Her skrev blot seks bilproducenter under på, at man ville droppe forbrændingsmotoren senest i 2040. Regeringerne i de store bilproducerende lande som Kina, Tyskland og USA skrev under på delaftalen under klimakonferencen i Glasgow, Skotland.

Pressemødet kan ses herunder – det er (heldigvis) simultantolket på engelsk

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også