Toyota har ingen planer om at tage livet af dieselmotoren. Tværtimod er der meget liv i den endnu, siger mærkets australske salgschef.
Modsat Volvo, som har bygget den sidste bil med dieselmotor, nægter Toyota at forlade teknologien.
Japanerne mener, at der stadig er mere udvikling og potentiale at komme efter i den gamle oliebrænder. For diesel behøver slet ikke være lavet på råolie, siger Toyota, der forsker i brugen af alternative brændstoffer.
Herunder forbrændingen af brint. Og særligt på grund af de tungere køretøjer er der en idé i at holde dieselmotoren i live.
Det forklarer Toyotas salgsdirektør i Australien, Sean Hanley.
LÆS OGSÅ: Racerkører vil have Haas til at slå Kevin Magnussen i hovedet
– Der er stadig et stykke vej for dieselmotoren. Den dør ikke lige med det første, siger Sean Hanley i et interview med Drive.
Trods det, Sean Hanley mener er en populær fremstilling, er dieselmotoren ikke død. Tværtimod ser han brændstoffet som holder sig relevant de næste 10 til 20 år.
I mellemtiden er det ifølge Toyota oplagt at udforske brugen af syntetiske brændstoffer og hybridteknologien. Men også når det kommer til benzin, har Toyota en klar holdning.
I hvert fald i performance-afdelingen Gazoo Racing. For biler fra den kant kommer ikke til at køre på andet. End benzin altså. Hvordan afdelingschefen mener, det hænger sammen med et lavere CO2-aftryk, kan du læse mere om her.
Toyota er dog ikke de eneste, der ufortrødent fortsætter udviklingen af forbrændingsmotoren. De seneste par uger har bilmærkerne nærmest stået i kø for at fortryde planer om elbiler.
Det er da også kun et spørgsmål om tid, før EU beslutter sig for at genoverveje eller i det mindste udskyde forbuddet mod forbrændingsmotoren, siger et tidligere medlem af BMW’s bestyrelse. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!