Trafiksignalerne i Danmark skal justeres, så de i højere grad tilpasser sig til den trafik, der er i det enkelte kryds. Det sparer samfundet for 77 millioner kroner.
Vejdirektoratet skal i gang med en justering af trafiksignalerne i Danmark.
Lysreguleringerne, som de også kaldes, skal i højere grad tilpasses trafikken på de enkelte veje og i bestemte kryds. Primært fordi der er er noget at spare ved det.
Når tiltaget er fuldt implementeret, vil det give en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner og en klimagevinst på 150-300 ton sparet CO2 om året.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Audi i chokmelding – overvejer at lukke elbilfabrik
– Vi har været ude og justere på, hvor længe der er grønt og rødt lys, og nogle steder har vi også indført venstresvingspile.
– Det skulle gerne føre til, at man slipper for unødigt at stoppe og holde i tomgang, når man kommer til et trafiksignal.
– Til gengæld kommer man hurtigere frem til sin destination. God og effektiv infrastruktur er til gavn for os alle, siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.
Der er ikke tale om, at myndighederne har fået en magisk ny teknologi mellem hænderne, som giver alle bilister grønt lys. I stedet er optimeringerne resultatet af en analysearbejde der begyndte hele tilbage i 2018.
– I princippet er der bare tale om, at vi har justeret på grøntiderne, men på bundlinjen står, at de statslige trafiksignaler nu har en øget kapacitet. O
– Og dét er der god økonomi i. Vores beregninger viser, at det ville koste samfundet 350.000 kroner om dagen, hvis vi rullede projektet tilbage,” siger Charlotte Vithen.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her