Rolls-Royce motor
En Daimler Ferret er teknisk set ikke en kampvogn men et rekognosceringskøretøj udviklet af engelske Daimler, der nok er bedre kendt for at bygge store luksusbiler. Den 6-cylindrede benzinmotor stammer da også fra en ældre Rolls-Royce.
Daimler Ferret er produceret i 4.409 eksemplarer til den engelske hær og dens allierede. Den er designet til at fragte to personer ind i fjendens land, så de kan afsløre fjendens stillinger for derefter at returnere til basen med efterretninger.
Hele 120 hestekræfter
Tanken er, at køretøjet hurtigt og ubemærket kan passere gennem, uvejsomt terræn. Den har en tyk armering, så den kan modstå mindre beskydning, og den er samtidig udstyret med de førnævnte røggranatkastere, der kan sløre fjendens udsyn. Hvis det skulle gå helt galt, sidder der også et maskingevær, så soldaterne kan forsvare sig.
Den 4,3-liters rækkesekser yder 120 hk, men den har 3,7 ton, et permanent firehjulstræk og 90 cm høje armerede hjul at slæbe rundt på. Derfor er topfarten naturligt begrænset til lige over 90 km/t. På en god dag altså.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre