Annonce:

Trump stopper regler der tvinger bilmærker til at sælge elbiler

Da han for to måneder siden igen blev præsident i USA, lovede Donald Trump på mange måder at sætte en stopper for elbilen. Nu bliver reglerne ændret.

Først beordrede han 8.000 ladestandere ved regeringsbygninger lukket og pillet ned, og nu river Donald Trump flere regler om elbiler midt over.

Det skriver Automotive News.

Præsidenten har bl.a. sat en stopper for en regel, der gjorde det muligt for bilmærkerne at sælge flere elbiler. En bestemmelse, som forgængeren Joe Biden fik indført.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bl.a. forudså miljømyndighederne før magtskiftet i USA, at mellem 35 og 56 procent af alle nye personbiler i landet allerede i 2032 skulle være elbiler, hvis Bidens politik skulle blive til noget.

Sådan er det ikke længere. Det er heller ikke længere et krav, at udledningen fra personbiler skal ned med 50 procent i 2032 (fra niveauet i 2027, red.).

Trump vil skære ned på støtten til elbiler generelt

Den nye regering overvejer også at skrotte den regel, der lige nu betyder tusindvis af dollars i skatterabat til folk, der køber nye elbiler.

Desuden vil Trump-regeringen forhindre delstaten Californien, der er landets folkerigeste, i at forbyde alt andet end elbiler i 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Trods regeringens løfter, der udefra set modarbejder elbiler, ser Tesla-chefen Elon Musk og netop Donald Trump ud til at køre et fremragende parløb.

Musk har bl.a. lovet præsidenten, at han vil fordoble Teslas produktion i USA inden for en periode på bare to år. Løftet kommer dog på et tidspunkt, hvor mærkets salg styrtdykker flere steder.

Alene i Danmark skrumpede Teslas salg med 58 procent i løbet af februar måned. Omvendt har nordmændene i de første dage af marts igen fået så meget smag for amerikanerne, at Tesla igen er det bedst sælgende i hele landet.


Nordmændenes appetit på elbiler er generelt så høj, at det presser benzinpriserne helt i bund. Mål i dansk valuta koster en liter benzin i Norge nu under 10 kroner. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også