Hvis du synes, den nye Audi RS3 er lige lidt for sløv, så har den tyske tuner ABT Sportsline måske løsningen.
Indtil 2011 var en S3’er den mest potente Audi, du kunne få i kompakt-klassen. Sådan er det ikke længere. Her 11 år efter RS3’erens introduktion har bilen både firehjulstræk og mærkets legendariske 2,5-liters femcylindrede motor med turbo og 400 hestekræfter… når den leveres fra fabrikken.
Men.. selvom du kan lægge et ‘drift mode’ oveni det ( en kobling ved hver bagaksel, som styrer hvilket af hjulene, der skal modtage mest motorkraft), så er det altid nogen, for hvem det heller ikke er nok.
Og til dem siger vi – ring til ABT. Eller ABT Sportsline som tyskerne sådan helt korrekt kalder sig. Ved at hive lidt i motorstyringen – det tuneren kalder ABT Engine Control (AEC) – har man fundet yderligere 60 hestekræfter. Ligesom hastighedsbegrænseren har rykket sig fra 250 km/t til 300 km/t. Mene end rigeligt på et stykke ubegrænset Autobahn, og stenstikker nok til at få frakendt kørekortet herhjemme.