Projektet hedder Nebulus Porsche Cayenne Turbo, og det får selv en Lamborghini Huracan Evo til at blegne.
Når HGP Turbonachrüstung gør noget, gør de det aldrig halvt. Det er også tilfældet med den Porsche Cayenne Turbo, som tyskerne har skabt i samarbejde med noget så u-tradionelt i bilmiljøet som et tøjfirma.
Det tager dog ikke potensen ud af Porsch’en – nærmere tværtimod. Ydelsen i SUV’ens fire-liters twinturbo-V8 er nemlig vokset gevaldigt.
Fra fabrikken leveres den med 550 hestekræfter og 770 Nm, hvilket HGP selvfølgelig synes er lige i underkanten. Så man har hævet det til massive 962 hestekræfter og 1.250 newtonmeter.
LÆS OGSÅ: Her må de kun køre 96 km/t på motorvejen
Det gør den mere end to ton tunge tysker i stand til at gå fra 100-200 km/t på sølle 7,08 sekunder. Og selvom fabriksbilen faktisk kan rende 286 km/t, så spurter den HGP-tunede sag nemt til 333 km/t. Det er tæt på 10 km/t mere end selv Lamborghini Huracan EVO kan prale af.
KOSTER KASSEN
Den slags er selvfølgelig ikke gratis, og udover at komme med bilen, skal du lægge 23.400 euro for det helt store HGP-kit. Plus 1.500 euro alene for monteringen.
Kan mindre gøre det, kan du slippe billigere. Du skal stadig komme med bilen selv, men kan du ‘nøjes’ med 786 hestekræfter og 1.086 newtonmeter, slipper du med at lægge 8.900 euro. Dog skal du stadig lægge 1.000 euro til side til arbejdslønnen i forbindelse med monteringen.
Andre muligheder på ekstraudstyrlisten tæller kulfiberbremser på den forreste aksel, mens den specielle, to-lags folie tager en hel uge at lægge henover bilen.
Og nu vi er i gang, bør du sætte kryds ved de 23″ hjul.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af den vilde SUV.