Aston Martin DBX er så ny, at den ikke engang er på vejen endnu – det holder dog ikke tunere tilbage
De første eksemplarer er knap nok rullet ud vejene endnu, men tunerne har allerede godt fat i Aston Martins nye – og første – SUV, DBX.
At rode med SUV er på alle måder lidt af en satsning. Det er ikke bare lige at smide en strammere undervogn på den høje biltype – i hvert fald ikke uden, at bilen nemt kommer til at ligne en forvirret hatchback.
Lumma Design har dog givet sænkingen et forsøg. Og ikke bare det, tuneren vil nemlig udstyre 20 DBX’ere med sit CLR AM-bodykit og med tiden forsøge at lokke flere hestekræfter ud af den fire-liters biturbo-V8’er, som AMG leverer.
LÆS OGSÅ: Joes “Golvo” yder 825 hestekræfter
Fra fabrikken yder DBX 520 hestekræfter, hvilket er nok til en sprint fra 0-100 km/t på bare 4,5 sekunder og en tophastighed på 291 kilometer i timen.
Desværre har Lumma ikke frigivet billeder af bilens interiør, som de dog lover allerede har fået en overhaling. Vi taler her om et nyt rat, en solid mængde kulfiber og nye skiftepedaler bag rattet til manuel styring af den nitrins automatgearkasse. Også en Mercedes AMG-løsning.