Annonce:

Tuner klar med første bud på skamsænket ID.BUZZ

Det måtte jo ske – og nu er den skamsænket Volkswagen ID.Buzz en realitet. Sådan næsten da.

Annonce:

Bag Zyrus Engineering gemmer sig nogle gale nordmænd. De er nok bedst kendt for at have lavet et gadegodkendt monster med 1.200 hestekræfter ud af en Lamborghini Huracan.

Men nu viser det sig, at de skam også kan en ting, to eller tre med elbiler. I hvert fald ser det genfødte folkevogns-rugbrød i form af ID.Buzz nu markant anderledes ud. Ifølge Radni Molhampour, der ejer og driver Zyrus, har man allerede modtaget en håndfuld forudbestillinger af det vanvittige bodykit.

Kofangere og underlæben er af kulfiber, og – hævder Zyrus – forbedre faktisk ID.Buzz’ rækkevidde. Ikke ret meget dog. Men lidt har som bekendt også ret. Og hvor ID.Buzz antageligvis glider i ét med gadebilledet, når der er mange nok af dem, kan du være sikker på, at hele trafikken drejer hovedet af led for at se dig trille forbi med kittet her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Kittet i sig selv koster 14.300 euro. Hvilket svarer til 106.300 kr. Vil du have kulfiberhjulene med – og selvfølgelig vil du det – skal du finde yderligere 6.000 euro/44.600 kr. i budgettet.

Til sammenligning koster en den billigste ID.Buzz lige under en halv million kr. på danske plader. Og så skal du væbne dig med tålmodighed. Produktionen er nemlig gået i stå, efter Volkswagen rendte ind i problemer med batteripakken. Kvaliteten er simpelthen ikke god nok.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også