Annonce:

Tuner siger farvel – sidste Camaro nogensinde får 1.000 hestekræfter

Chevrolet Camaro synger på sidste vers – det får nu den texanske tuner Hennessy til at smide om sig med voldsomt mange hestekræfter.

Annonce:

Hos Hennessy skal det være vildt. Også selvom Chevrolet Camaro er på vej af samlebåndet for sidste gang.

Og måske netop fordi modellen nærmer sig livets afslutning, er der ekstra god grund til at give den amerikanske muskelbil en seriøs overhaling.

Camaro Exorcist – ja, det hedder den faktisk – er baseret på fabriksbilen Camaro ZL1. Det betyder en 6,2-liters kompressorfodret V8-motor. Til gengæld er der meget nyt indmad at finde. Ligesom både kompressoren og indsugningen er blevet vildere.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Der skal jo lidt til at lave 1.000 hestekræfter, ikke? Bl.a. et opgraderet brændstofsystem med større benzinpumpe og dyser. Endelig har Camaro Exorcist et nærmest djævelsk lydspor med longtube headers og racerkatalysator.

LÆS OGSÅ: Hennings BMW opfører sig mystisk – “De kan IKKE finde ud af det”

Hennessy gør dog deres for at holde nabofreden intakt. Så udstødningssystemet, der også er spritnyt, er udstyret med spjæld. Det kan både være helt åbent og total lukket i. Bare fordi. Så er der jo det med prisen.

Den texanske tuner bygger desværre kun 30 eksemplarer af Camaro Exorcist. Og sidste gang, det skete, kostede alene kittet 135.000 dollar svarende til 947.000 danske kroner. Så kommer Camaroen selvfølgelig oveni.

Og du skal skynde dig at få fat i én. For efter 2024 er det helt slut med Camaro i Chevrolets modelprogram.

Læs mere efter videoen:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også