940 hestekræfter både ligner og lyder af meget – altså lige ind til du har set antallet af newtonmeter, denne G63 AMG har!
I mange år var de eneste G-Klasse-chauffører dem med militær baggrund. Altså lige ind til fodboldspillere og fodboldfruer fik øjnene op for den store Mercer. Siden har intet være det samme.
Og godt for det. For over årene har vi fået nogle vilde G-Klasser på vejene. Men Posaidons seneste udgave må alligevel være blandt de vildeste, vi har set til dato.
For på trods af en vægt på den onde side af 2.5 ton, flytter den sig fra 0-100 km/t på bare 3.5 sekunder. For at have lidt at sammenligne med skal en den meget mindre – og meget lettere – AMG GT-R bruge 3.6 sekunder! Yup, den er faktisk langsommere.
Vanvittigt meget moment!
De to biler bruger samme motor nemlig Mercedes’ fire-liters biturbo-V8. Men hvor fabriks-G’eren må ‘nøjes’ med 585 hestekræfter og 850 newtonmeter, har det lykkedes Posaidon at hente 940 hk og vanvittige 1.278 newtonmeter ud af maskinen.
Det er ikke noget, man bare lige gør. Posaidon har det også måttet ofre et par nye, større turboladere, et vand-og metanol-indsprøjtningssystem og et helt nyt udstødningssystem for at få det hele til at spille.
Det siger sig selv, at tunerne har måttet læse ny software ind i bilens motorstyring. Hvilket også betyder, at man har kunnet flytte tophastighedsbegrænsningen fra de vanlige 250 km/t til 280 km/t. Imponerende i en bil med værre aerodynamik end et fuldmuret hus!
For en sikkerheds skyld har Posaidon været smarte at udstyre den store mursten med kulfiber-skiver hele vejen rundt.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af den potente G’er.