Audi kalder selv Q8’eren for deres mest progressive SUV til dato. Det kan man lægge i, hvad man vil. Men voldsom er bilen i hvert fald, når ABT har set på den.
Audi har to plugin-hybrider af Q8’eren på programmet, hvoraf 60 TFSI e er den mest potente. Men hos ABT Sportline er man ikke nærige. Derfor er der både opgraderinger til den mindre 55 TFSI og topmodellen at hente.
Det er faktisk ikke første gang, at ABT kaster sig over modellen.
Vildest bliver det dog i Q8 60 TFSI, som ABT har fået til at yde 530 hestekræfter mod de normale – og i forvejen ret så potente – 462 af slagsen. Og det helt uden at der bliver pillet ved elmotoren
Det drejer sig kun om opgradering af den tre-liters V6’er.
Fås med 23″ hjul
ABT ville ikke være ABT, hvis ikke Q8’eren også fik sig en visuel overhaling. Derfor fås den store SUV med gigantiske 23″ hjul, en pokkers masse kulfiber og mere læder. Over alt!
Er de 23″ lidt for meget, kan du også vælge det samme design i 22″. Men helt ærlig – hvorfor skulle du dog det?
Prisen er der ikke noget ude om. Endnu. Men du skal ikke forvente at få sådan en omgang gratis. Desuden skal du selv levere bilen. Så i danske kroner bliver det en noget pebret omgang.