Der er blevet længere mellem fossilbilerne, men de tungere elbiler og busser ødelægger til gengæld vejene i Norges hovedstad Oslo, lyder det fra Bymiljøstyrelsen.
Bymiljøstyrelsen i Oslo vurderer, at elbiler ødelægger vejene i byen. Ifølge styrelsen er de stigende skader på vejnettet forbundet med de tungere køretøjer, der nu anvendes.
Byens vejnet bliver udsat for en højere belastning, da bilparken i stigende grad består af elbiler og elbusser. Direktør for styrelsen, Gerd Robsahm Kjørven, fremhæver i årsrapporten for 2024, at denne udvikling bidrager til et voksende efterslæb i vedligeholdelsen.
Det skriver Vårt Oslo.
Kommunens muligheder for at udbedre vejene kan ikke følge med det tempo, som vejene forringes i. I 2021 viste en rapport fra Multiconsult, at vejnettets tilstand var blevet dårligere hvert år siden 2009. Dengang blev det vurderet, at 28 procent af vejene havde behov for opgradering.
Byrådet i Oslo har vedtaget en plan for at forbedre vejvedligeholdelsen, men Venstre har kritiseret manglen på konkrete tiltag.
Transportkommissær Marit Kristine Vea (V) meddelte i november, at en sag ville blive fremlagt inden udgangen af 2024. En egentlig optrapningsplan er dog endnu ikke blevet offentliggjort.
De seneste opgørelser over, hvor stor efterslæbet på vedligeholdelse af vejene i Oslo er, er ikke offentligt tilgængelige endnu. Men i 2021 blev det anslået til at være 475 millioner danske kroner. En ny vurdering af situationen forventes at begynde i efteråret 2025.
En væsentlig faktor bag den stigende slitage er elbilernes vægt. Elbilerne er på grund af vægten fra batterierne ofte meget tungere end tilsvarende diesel- og benzinbiler.
Og da flere nordmænd skifter til elbiler, stiger belastningen på infrastrukturen, hvilket fører til større behov for reparation og vedligeholdelse.
Ifølge de norske medier har hovedstadskommunen ikke tilstrækkelige ressourcer til at udbedre skaderne i samme tempo, som de opstår. Den nuværende udvikling betyder, at behovet for reparationer vokser hurtigere end budgettet til vejvedligeholdelse.
Kombinationen af tæt trafik og tunge køretøjer forårsager revner og sætninger i asfalten. Vedligeholdelsesarbejde bliver ofte udsat, fordi kommunen vælger at bruge pengene på noget andet.
Elbilernes udbredelse betyder også, at de planlagte investeringer i vedligeholdelse må revurderes ige og igen. Hvis belastningen på vejene fortsat stiger, kan fremtidige udgifter til reparationer overstige de beløb, som bystyret i Oslo allerede regner med.
Rapporten fra Bymiljøstyrelsen påpeger, at det er nødvendigt at tage højde for elbilernes vægt, når man planlægger fremtidig infrastruktur. Selv de nuværende byggestandarder kan være utilstrækkelige, hvis vejene skal modstå presset fra den tungere trafik.
Flere partier i byrådet har diskuteret, hvordan pengene til vejenes udbedering skal skaffes. Det er bl.a. blevet foreslået at sætte den vejafgift, som nordmændene i forvejen betaler for at køre i netop Oslo, op.
Indtil videre er der dog ikke noget konkrete forslag, der har har kunnet samle et gyldigt flertal i byrådet.
Bymiljøstyrelsen understreger, at der er behov for en langsigtet plan, der kan sikre, at vejene kan modstå belastningen fra den voksende elbiltrafik. Men der er altså ingen plan for hvordan og hvorledes.
Det er der til gengæld på den anden siden af Atlanten. I Canada skal elbil-ejerne nu til at betale for at ødelægge vejene. Læs mere om det her.
Læs flere artikler efter annoncerne: