Annonce:

Tysk minister truer med at forbyde biler i weekenderne

De Grønne, som senere blev regeringsparti, foreslog det allerede i 2013. Nu siger transportministeren fra FDP, at det kan blive nødvendigt at forbyde bilkørsel, hvis ikke der kommer ny miljølovgivning.

Annonce:

Der er store uenigheder i den tyske regering, især når det kommer til transportområdet. Regeringen lever nemlig ikke op til sine egne klimamål.

Overraskende nok tager den liberale transportminister Volker Wissing derfor et 11 år gammelt forslag fra regeringskollegerne “De Grønne” frem igen.

Det skriver Deutschlandfunk.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvis tyskerne skal nå i mål med besparelser på CO2-udledningen fra transportsektoren, er det kun muligt gennem et kørselsforbud to dage om ugen, siger Wissing.

LÆS OGSÅ: Kommune dropper byskilt med kultstatus efter 20 års tyverier

Hvis Tysklands miljøbeskyttelseslovgivning ikke træder i kraft – eller bliver lavet om, som Wissing gerne ser det ske inden midten af juli – skal der fremlægges en form for nødprogram.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det bliver blandt andet nødvendigt med et landsdækkende kørselsforbud på lørdage og søndage. Volker Wissing kalder i samme ombæring tiltagene for urealistiske, fordi det vil ramme alle på de tyske veje, også erhvervslivet.

Fra De Grønne lyder det, at man er ‘overrasket’ over, at transportministeren har hevet deres eget forslag frem igen. Partiet kritiserer transportministeren for at bruge deres eget forslag mod dem som en form for pres frem mod kommende forhandlinger om Tysklands klimalovgivning.

Volker Wissing forsvarer sig omvendt med, at de to dages kørselsforbud hver uge er den eneste måde, man kan hente en besparelse på 22 ton CO2 fra transportsektoren.

Læs mere efter videoannoncen:

Samtidig har Wissing dog afvist at sløjfe den frie hastighed, som Tysklands motorvejsnet Autobahn er kendt for. Det vil tyskerne ‘aldrig kunne acceptere’, siger han.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også