Annonce:

Tysker i Audi S7 snuppet med 215 km/t – beslaglagt på stedet

Tirsdag eftermiddag blev en tysk mand stoppet i sin Audi S7 på Esbjerg-motorvejen i vestlig retning.

Annonce:

For en tysk bilist i en Audi S7 gik det tirsdag eftermiddag med 215 kilometer i timen på Esbjerg-motorvejen i vestlig retning. Om bilisten havde glemt, at vedkommende ikke befandt sig på Autobahn, melder historien ikke noget om. Men Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at bilen blev målt til en hastighed på 215 km/t.

Og med den hastighed betragtes tyskerens kørsel som vanvid. I hvert fald i Danmark.

Derfor blev Audi’en beslaglagt på stedet, desuden fik bilisten inddraget førerretten i Danmark, ligesom der blev uddelt en bøde på 8.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Regeringen: ALLE fartbøder skal stige

At bilen er tysk indregisteret, hjælper ikke bilisten. I Danmark gælder dansk lov – også for udenlandske bilister. Det fortæller færdselspolitiet i Syd- og Sønderjyllands Politi Knud Reinholdt til Jydske Vestkysten.

– Det er ligegyldigt, og det samme er ejerforholdene. Når man kører her i Danmark, gælder dansk lov, fortæller Knud Reinholdt til avisen.

 


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også