Igen i maj måned var salget af nye elbiler ved at kollapse i Tyskland. Samlet set gik elbilerne 31 procent tilbage i forhold til samme periode sidste år.
Igen i maj måned styrtdykkede tyskernes interesse for nye elbiler. Samlet set gik salget tilbage med 31 procent i forhold til samme periode sidste år.
Allerede i januar faldt salget med 51 procent. Det skal ses i sammenhæng med, at den tyske regering måneden forinden fjernede al statsstøtte, som landets bilister kunne få til nye elbiler.
Tal fra den tyske færdselstyrelse KBA afslører, at der blev solgt 13.374 færre nye elbiler i maj måned. Samtidig steg antallet af nye benzinbiler med to procent.
Dieselbilerne gik det dog endnu bedre for. Forhandlerne kunne notere sig en fremgang på tre procent. Samlet set kører 19 procent af alle nye biler i Tyskland nu på diesel. Men elbilernes andel er nede på 12,6 procent af markedet.
LÆS OGSÅ: Direktør græd – lukket bilfabrik tømt for dele
Værst er det gået for Tesla. Det amerikanske bilmærke må affinde sig med, at salget på Europas største bilmarked er gået tilbage med hele 64 procent.
Det skal ses i forhold til 2023, hvor Tesla Model Y i lighed med forholdene i Danmark var bilisternes foretrukne nye bil. Noget andet interessant er, at tyskerne for første gang i lang tid har vendt ryggen til SUV’erne. Salget af biltypen faldt med 5,5 procent.
Billedet er noget andet herhjemme, hvor regeringen stadig er villig til at holde langt de fleste elbiler fri for afgift. Og dog. For også i Danmark kan Tesla ikke længere holde fast i favoritværdigheden. Den tilfalder i stedet et japansk mærke. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!