Kinesiske Xpeng, der er blevet særdeles populære i Danmark, giver nu danskerne endnu en vild kampagne, hvor du sparer hele 130.000 kr.
Fra i dag kan XPENG G7 købes med store besparelser. Long Range-udgaven er sat ned med 100.000 kr., mens den kraftige Performance-model er hele 130.000 kr. billigere end normalt.
Det betyder, at XPENG P7 Long Range koster fra 299.900 kr., og P7 Performance starter ved 349.900 kr. Kampagnen gælder dog kun i en begrænset periode og så længe lager haves.
XPENG P7 Performance er bilen til dig, der vil have fart og kraft. Med firehjulstræk, 473 hestekræfter og 757 Nm leverer bilen 0-100 km/t på kun 4,1 sekunder. Topfarten er 200 km/t.
Den elektriske drivlinje suppleres af et batteri på 82,7 kWh, som giver en rækkevidde på 505 km (WLTP). Hurtigopladning op til 175 kW betyder, at batteriet kan lades fra 10 til 80 % på blot 29 minutter.
Sikkerheden er også på plads. XPENG P7 har opnået 5 stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstest.
Lang rækkevidde til lange ture i Xpeng
XPENG P7 Long Range er for dem, der prioriterer rækkevidde over acceleration. Den har samme batteristørrelse, men er optimeret til at køre længere på en opladning. Rækkevidden er op til 576 km (WLTP).
Den lange rækkevidde gør modellen velegnet til både pendlere og langture, og ligesom Performance-udgaven lades batteriet hurtigt på 29 minutter fra 10 til 80 %.
Begge versioner er udstyret med den kraftige Snapdragon 8155-chip, som sikrer hurtig og smidig betjening. Bilens software holdes desuden opdateret med trådløse OTA-opdateringer.
Luksusudstyr i Xpeng – uden ekstra beregning
XPENG P7 leveres med ret meget udstyr som standard. Det gælder blandt andet adaptiv fartpilot, vognbaneassistent og automatisk vognbaneskift. Bilen indeholder også en række avancerede sikkerhedsfunktioner, der beskytter fører og passagerer i trafikken.
Vil man opgradere komfort og lyd, kan man tilkøbe Premium komfort- og lydpakke for 29.990 kr. Her får man sportssæder i Nappalæder, ventilation i forsæderne, soft-close døre og et lydsystem fra Dynaudio med 18 højttalere og Dolby Atmos.
Bilens standardfarve er hvid. For en mørkere farve skal der betales ekstra – 9.000 kr. for grå eller sort og 12.000 kr. for metallak i mørkegrøn.
Begrænset kampagne – gælder kun til 21. juni
XPENG P7-tilbuddet er kun tilgængeligt i en begrænset periode. Priserne gælder frem til den 21. juni 2024 eller så længe bilerne er på lager. Der er derfor god grund til at handle hurtigt, hvis du vil gøre brug af rabatten. Læs mere her!
Læs flere artikler efter annoncerne: