Du har næppe hørt om dem, og motorjournalisterne kalder slet og ret bilerne for skrald. Alligevel er det vietnamesiske VinFast nu verdens tredje mest værdifulde bilmærke.
Det ligger måske i navnet. For noget går hurtigt for vietnamesiske VinFast. Nemlig mærkets værdi på børsen.
Ivrige investorer er nu villig til at betale hele 89 dollar svarende til 615 kr. pr. aktie i bilmærket.
Lægges det sammen med antallet af aktier, svarer det til en samlet værdi på 200 milliarder dollar.
Dermed er bilmærket, som ikke har mere end 6 år på bagsmækken, mere værd end både General Motors, Ford, Volkswagen og Mercedes-Benz. Det skriver finansmediet Bloomberg
LÆS OGSÅ: Borgmester beder regeringen forbyde hastigheder over 90 km/t på motorvejen
Da VinFast-aktien blev handlet første gang på den amerikanske børs tidligere på måneden, var det til en pris på 22 dollar stykket. Men den pris er altså kun steget siden.
Og mandag i denne uge toppede værdien på hele 89 dollar. Kun Toyota og Tesla er mere værd. VinFasts grundlægger Pham Nhat Vuong sidder dog stadig på 99,7 procent af aktierne hos bilmærket.
Desuden sår folk i bilbranchen og analytikerne allerede nu tvivl, om hvorvidt den vilde værdi er andet og mere end et luftkastel. Blandt andet fordi VinFast kun har solgt 137 biler i USA i år.
Biler som pressen kalder ‘decideret pinlige’, og noget som VinFast burde have sendt direkte tilbage i hovedet.
Ifølge Investor Place råder flere analytikere ligefrem VinFasts investorer til hurtigst muligt at komme af med deres forbindelser til mærket.
Visse eksperter kalder ligefrem VinFast for en ‘bobbel’ i markedet, der før eller siden vil springe. Af samme grund er mærket ‘dømt til at gå nedenom og hjem’. Eller som man måske hellere skulle sige: “køre galt”.