Spritny og med samme motor som Ken Blocks legendariske Fiesta!
Stortalentet Ulrik Linnemann har netop løftet sløret for sin nye satsning til 2020-sæsonen – han gør comeback i Euro RX-serien og denne gang med det helt rette udstyr, som kan tage ham helt til tops.
Bilen er en spritny Ford Fiesta, som har fået en Julien Godfrey Engineering-motor under hjelmen. Måske siger navnet dig noget, for det er nemlig præcis samme type motor, som amerikaneren Ken Block har i sin verdenskendte Gymkhana Fiesta.
Motoren yder 600,5 hk og 899 Nm, som bliver overført via en 5-trins sekventiel Unic gearkasse og 3 gange LSD-spær på firehjulstrækket, som giver bilen en 0-100 km/t tid på bare 1,9 sekunder. Det er vanvittigt.
Vi glæder os til at følge Ulriks rejse gennem Euro RX feltet, og du kan gøre det samme på www.linnemannrx.com
Ulrik kan opleves skyde bilen af til Auto Show Denmark 2020 den 15. og 16. august 2020 i Odense Congress Center!