Den tidligere Top Gear-vært Freddie Flintoff trak sig fra programmet, da han kom slemt til skade i 2022. Nu taler han for første gang offentligt om ulykken.
En ulykke under optagelser til den 34. sæson af Top Gear efter genstarten i 2002, blev den foreløbige slutning på det britiske bilprogram.
Nu taler den tidligere vært Freddie Flintoff for første gang offentligt om ulykken, der kunne have kostet ham livet i december 2022.
Ulykken skete, da en Morgan, som Flintoff sad bag rattet af, væltede rundt og vendte hjulene i vejret. Flintoff blev umiddelbart efter ulykken fløjet på hospitalet. Og der gik længe, før han viste sig i offentligheden igen.
Det skete første gang til en cricketkamp. På det tidspunkt var det kommet frem, at Flintoff og BBC havde indgået et forlig, der sikrede den tidligere crickets spiller millioner af pund i erstatning.
LÆS OGSÅ: Kæmpe elbil-forhandler er gået konkurs – skylder millioner
Siden har BBC lagt Top Gear i graven ‘på ubestemt tid’. Men Flintoff er stadig på stat mediets lønningsliste. For lige om lidt udkommer dokumentaren ‘Field of Dreams On Tour’, der har været undervejs i to år.
I dokumentaren dukker Flintoff, hvis ansigt stadig er præget af ulykken, op. “Der skete noget som ændrede mit liv for evigt”, lyder det.
Kilder tæt på den tidligere Top Gear-vært har før fortalt, at han er hårdt mærket af ulykken. Især psykisk skal turen rundt i Morganen have taget hårdt på den i dag 46-årige Flintoff.
Han er dog langt fra den eneste Top Gear-vært, som i forbindelse med optagelser til bilprogrammet har været døden nær.
I september kørte Richard Hammond, der var vært på programmet mellem 2002 og 2015, galt i en dragster med 466 km/t. Det var lige ved at koste værten med tilnavnet ‘Hamster’ livet.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!