Annonce:

Undersøgelse: 10 musikere gør dig til en værre bilist

Der er de musikere, hvis toner faktisk hjælper dig bag rattet. Og så er der dem, der har den stik modsatte effekt. Det viser en ny undersøgelse fra Auto Trader.

En ny undersøgelse fra Auto Trader har afsløret, hvilke populære musikere, som har været på toppen af hitlisterne det seneste år, der har en negativ indvirkning på bilisters koncentrationsevne.

Mens Noah Kahan, Doechii og popstjernen Sabrina Carpenter synes at gøre bilisterne bedre til at opfatte fare, viste andre kunstneres musik at have den stik modsatte effekt.

I undersøgelsen gennemførte deltagerne en række tests, der testede deres evne til at opfatte fare, mens de lyttede til populære kunstnere fra det seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Her blev det afsløret, at musik fra Chappell Roan gjorde bilisterne ringest bag rattet. Den gennemsnitlige score var den laveste med bare 44,1 point ud af 75 mulige.

Chappell Roans gennembrudshits som „Good Luck, Babe!‟, „Casual‟ og „Pink Pony Club‟ har ellers givet hende stor anerkendelse.

Hendes musik gør dig til en mindre opmærksom bilist

Dog peger undersøgelsen på, at hendes følelsesladede optrædener kan være så medrivende, at musikken potentielt distraherer bilisterne fra det, de egentlig skal holde øje med – nemlig trafikken.

– Over de seneste tolv måneder har vi set mange populære og nye kunstnere finde vej til vores 2025-playlister.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Og da koncentration er så afgørende bag rattet, var vi meget interesserede i at finde ud af, hvilke af de nye kunstnere, der kan forbedre bilisters koncentration og deres evne til at reagere på farer, siger Erin Baker, redaktionschef hos Auto Trader.

Baker og resten af Auto Trader-redaktionen har på den bekostning dog også fundet frem til de kunstnere, der kaster den modsatte effekt ud i kabinerne rundt omkring.

Blandt de andre kunstnere, hvis musik klarede sig dårligst, var Olivia Rodrigo med 50,1, Benson Boone med 50,2 og Oasis med 50,6.


Central Cee og RAYEs musik kan bilisterne opnå en opmærksomhedsscore på henholdsvis 51,6 og 51,4.

Undersøgelsen viser, at musik med et bestemt BPM (slag i minuttet) kan påvirke bilisters koncentrationsevne i forskellige situationer.

Mens sange med et BPM over 120 kan hjælpe atleter med at løbe hurtigere, er langsommere sange, der ligger mellem 60 og 70 BPM, blevet forbundet med forbedret fokus for studerende.

Men bag rattet er der altså nogle musikere, man ifølge Auto Traders tal bør springe over næste gang. I hvert fald hvis man vil beholde mest muligt af koncentrationen bag rattet.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også