Annonce:

Undersøgelse: Hver anden cyklist bryder loven i Danmark

Næsten hver anden danske cyklist indrømmer nu, at færdselsreglerne bliver brudt mindst én gang i myldretiden.

Annonce:

Undersøgelser har allerede vist, at bilister synes, cyklister er de værste i trafikken. Og nu indrømmer cyklisterne selv, at de bryder færdselsloven.

Det gælder især i myldretiden. Faktisk siger hver anden cyklist i en ny undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik står bag, at de mindst én gang i myldretiden bryder loven.

– Cyklen er et sundt og billigt transportmiddel. Men nogle har tendens til at bryde reglerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Fordi de tænker, at det ikke betyder noget med et hurtigt kig på mobilen, at liste over for rødt lys eller cykle rundt efter mørkets frembrud, selvom man har glemt cykellygterne, siger administrerende direktør Jakob Bøving Arendt i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen peger da også på, at cyklisterne har alt for høje tanker om deres egne evner i trafikken. Blandt 18-40-årige cyklister mente 84 procent af de 1.251 adspurgte cyklister, at andre ville opfatte dem som en cyklist, der altid eller oftest overholder færdselsreglerne.

LÆS OGSÅ: Norge har fået nok – nu skal der vægtafgift på elbiler


Men samtidig svarede 49 procent af cyklisterne, at de på en typisk cykeltur i myldretidstrafikken bryder reglerne en eller flere gange.

Rådet for Sikker Trafik mener, at cyklisternes tendens til at bøje reglerne er en del af forklaringen på, hvorfor der årligt registreres mellem 4.000 og 5.000 alvorlige cyklistulykker på de danske skadestuer.

En ny kampagne kaldet “Er du helt sikker?” skal nu minde cyklisterne om, at de også har et ansvar for at overholde færdselsloven.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge Rådet for Sikker Trafiks egne tal døde 51 cyklister døde i Danmark på grund af hovedskader i perioden 2019-2023. Cykelhjelm er dog ikke et lovkrav, medmindre man kører på elektrisk løbehjul. Den undtagelse i loven blev indført 1. januar 2022.

Meget apropos elektriske løbehjul så er den slags ved at blive forbudt flere steder. Senest har Spaniens hovedstad, Madrid, smidt løbehjulene helt ud af byen.

Læs flere nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også