Annonce:

Undersøgelse: Så farlig er touchskærme i nye biler

Ny norsk undersøgelse, som Trygg Trafikk står bag, afslører, at touchskærme i biler er en fælde. Kritiske funktioner tager for lang tid at betjene.

Bilisters brug af bilens touchskærm kan være en alvorlig trussel mod trafiksikkerheden. Det viser en ny norsk undersøgelse fra Trygg Trafikk.

Ifølge undersøgelsen kan det tage op til 15 sekunder at betjene bilens skærm til simple opgaver. Det er kritisk lang tid at fjerne opmærksomheden fra vejen, pointerer Bård Morten Johansen fra Trygg Trafikk.

Den norske trafiksikkerhedsforening Trygg Trafikk står bag undersøgelsen. De har samarbejdet med Nord Universitet og forsikringsselskabet Fremtind. Formålet var at undersøge konsekvenserne af bilers moderne touchskærme.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Undersøgelsen er 44 bilisters reaktionstid bag rattet. Deres kørsel blev overvåget nøje. Et point-of-view-kamera registrerede, hvor bilisternes øjne var rettet hen.

Under testen skulle alle bilister udføre tre almindelige opgaver. De skulle skifte radiostation via skærmen. De skulle også indtaste en adresse i bilens navigationssystem. Til sidst skulle de ændre temperaturen i klimaanlægget.

Opgaven med at indtaste en adresse i navigationen var den mest krævende.

– Det krævede, at chaufførerne i gennemsnit brugte 15,7 sekunder på at færdiggøre skrivningen,” siger Bård Morten Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Norske regler og reaktioner

Det tog også betydelig tid at skifte radiokanal. Den opgave krævede i gennemsnit mellem ti og elleve sekunder for bilisterne. At ændre temperaturen var den hurtigste opgave. Den tog knap fire sekunder i gennemsnit.

Trygg Trafikk understreger en vigtig pointe om opmærksomhed.

– Der er en magisk grænse på to sekunder, forklarer Bård Morten Johansen. Han uddyber.


– Tager man blikket fra vejen i mere end to sekunder, er det kritisk i forhold til trafiksikkerheden.

Resultaterne fra undersøgelsen beskrives som skuffende af Trygg Trafikk. Foreningen ser brugen af de store skærme som en direkte trussel mod sikkerheden på vejene. De mener, faren kan sammenlignes med at bruge en mobiltelefon under kørsel.

– Det kan absolut sammenlignes med at bruge en telefon,” udtaler Bård Morten Johansen til norsk TV2.

– To sekunder er nok til at miste koncentrationen på vejen.

På baggrund af resultaterne foreslår Trygg Trafikk nu nye tiltag i Norge. De ønsker et forbud mod, at bilister holder deres mobiltelefon under kørsel.

Annonce:

I Norge er det allerede forbudt at sende sms’er bag rattet. Det giver en bøde på 5.000 norske kroner svarende til cirka 3.250 danske kroner. Herhjemme følges bøden op af et klip i kørekortet.

Men nordmændene vil måske gå enndu længere. Norges regering har nemlig foreslået at forbyde alle trafikalarmer i landet. Teknologien forstyrrer nemlig politiets jagt på bilisterne, lyder forsvaret for forslaget.

Kritik og strammere regler

Forslaget om et totalforbud mod at røre telefonen møder dog modstand. Motororganisationen NAF (Norges Automobil-Forbund) er kritiske.

– Et totalforbud mod at røre ved telefonen går for vidt, siger pressechef Ingunn Handagard.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Hun mener, det ikke harmonerer med andre lovlige handlinger bag rattet og kan underminere respekten for færdselsreglerne.

I nabolandet Sverige er reglerne anderledes og allerede strammere på visse punkter. Her er det i forvejen forbudt at holde mobiltelefonen i hånden, mens man kører bil. Det fortæller den svenske færdselspolitibetjent Anders Schääf.

Anders Schääf genkender problematikken fra den norske undersøgelse. Han drager også paralleller mellem brug af bilens touchskærm og det både nodmænd og svenskere kalder rat-surfing (brug af mobiltelefon).

Annonce:

Han finder det paradoksalt, at “rat-surfing” er forbudt, mens betjening af en integreret skærm er tilladt.

Schääf refererer til en test, han har set. “Jeg bider især mærke i en ældre test. En chauffør i en moderne bil kontra en, der kører en gammel Volvo.

– Konklusionen var klar: I den ældre Volvo var det nemmere at holde fokus på vejen, fordi alle knapper var nemme at bruge.

Debatten om touchskærme og de fysiske knapper fortsætter i bilindustrien. I mange nye bilmodeller satser bilmærkerne nemlig alt på at skærmene erstatter flest mulige knapper.

Det er der én meget simpel grund til – penge. Det er ganske enkelt billigere med én skærm frem for flere knapper. Nogle bilmærker har dog svoret at vende tilbage til knapperne. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også