Annonce:

Ung gut anholdt: Kørte rundt på løbehjul og ‘rev sig selv i fjederen”

Ifølge politiet kunne manden køre op mod 50 km/t på det elektriske løbehjul, mens han forsøgte at tage flugten.

Annonce:

Vi skal godt nok et par dage tilbage i tiden. Faktisk helt til sommeren 2021. Nærmere bestemt i juni. Men så finder vi også én af de opgaver, politiet ikke støder på hver dag.

Onsdag 2. juni fik politiet nemlig en anmeldelse, om at en ung mand kørte på et elektrisk løbehjul, hvor han samtidig havde travlt med at blotte sig og onanere, foran kvinder som han passerede ved Fulgsang Sø. Det skrev Herning Folkeblad om sagen dengang.

Meget lyst til at tale med politiet om sin opførsel havde manden – der viste sig at være en 21-årig fra lokalområdet – dog ikke. I stedet satte han farten op, da han fik øje på ordensmagten. Og det gik ifølge sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning stærkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Under eftersættelsen var hastigheden på løbehjulet oppe omkring 50 kilometer i timen, udtaler sekretariatslederen til avisen.

LÆS OGSÅ: 6 ting du – måske – ikke vidste om politiets fotovogne

Det lykkedes dog politiet at få anholdt og sigtet den 21-årige for blufærdighedskrænkelse. Ligesom politiet beslaglagde løbehjulet. Senere dukkede den 21-åriges bror – en 26-årig mand – op på politistationen og forlangte løbehjulet udleveret.


Men da politiet ikke ville udlevere det, valgte han at tænde af og sende en byge af skældsord i betjentenes retning. Hvilket bare udløste endnu en sigtelse. Denne gang for fornærmende tiltale. Den 26-årige bror råbte bl.a. ‘pansersvin’.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også