Et tidligere Air India-fly satte sig tidligere på måneden fast under en bro, der viste sig slet ikke at være høj nok.
Det ikke bare dufter af kvajebajer. Det er kvajebajer. Og det i kassevis.
Ifølge One Mile at a Time blev denne forhenværende Air India A320-maskine lastet på en lastbil og kørt væk fra Indiens internationale Indira Gandhi-lufthavn nær byen New Delhi.
Undervejs skete der dog det, som bare ikke må ske. Flyet kilede sig fast under en vejbro, som var lavere end forventet.
Disse billeder og videoer fra Twitter viser det pensionerede fly, der sidder mere end fast i en meget uheldig situation klokken 01.15 natten til den 3. oktober.
#WATCH An @airindiain plane ✈️ (not in service) got stuck under foot over bridge. Can anyone confirm the date and location?
The competition starts now👇 pic.twitter.com/pukB0VmsW3— Ashoke Raj (@Ashoke_Raj) October 3, 2021
Det er uvist, hvor længe flyet forblev under broen, og hvordan det blev trukket ud, men vi ved, at flyet har lidt skade på selve skroget. Heldigvis var flyet på vej ud til ophugning, da ulykken skete. Det skulle altså ikke på vingerne igen.
One Mile at a Time skriver også, at det faktisk ikke er første gang, at højden på en bro undervurderes i forbindelse med transporten af udtjent fly. Det skete eksempelvis for en lignende flytype i Kina i 2019.