Annonce:

UPS: Fyret efter få dage – kørte chefens Ferrari over som hævn

En lastbilchauffør i USA blev fyret efter kun fire dages arbejde. Det fik ham op i det røde felt, hvorefter han stjal en lastbil og kørte chefens Ferrari GTC4 Lusso over

Annonce:

Alle kender nok situationen, hvor du er kommet uoverens med din chef. De fleste situationer plejer dog at blive løst i mindelighed, men en sag hos et lastbilfirma udenfor den amerikanske by Chicago har netop spredt sig på de sociale medier med lynets hast, skriver bilmagasinet.dk.

Og grunden er, at en medarbejder angiveligt blev så sur på sin chef, at han endte med at hoppe ind i en lastbil og køre chefens næsten nye Ferrari GTC4 Lusso over. Jep, det er pænt crazy…

Historien er blevet undersøgt af sitet Carscoops, som har dykket nærmere ned i sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I følge dem var der tale om en lastbilchauffør, som var blevet hyret af lastbilfirmaet kun fire dage, før episoden skete. I følge flere kilder blev chaufføren sur over, at den lastbil, han var blevet udstyret med til at udføre sit arbejde hos transportfirmaet, var en brugt 2019-model og ikke en fabriksny 2020-model.

Fyret efter fire dage
Lastbilfirmaet besluttede efter de kun fire dage at afskedige medarbejderen på grund af samarbejdsvanskeligheder, men at de ville give ham den korrekte kompensation, som han havde ret til. Det fik dog angiveligt medarbejderen til at fare i flint på chefen for biksen, som uden tvivl har en rigtig fin smag i biler.

Efter at være blevet fyret skulle medarbejderen angiveligt have peget over på den hvide Ferrari GTC4 Lusso, der stod på parkeringspladsen ude foran og spurgt chefen, om det var hans bil, hvortil han bekræftede.

Herefter svarede lastbilchaufføren: “Nu skal du se, hvad der sker, når du fucker med mig!”, hvorefter han rendte hen til en ulåst lastbil, hoppede ind i den og straks kørte mod chefens Ferrari. Resten af historien kan klart tydes ud fra de skræmmende billeder længere nede i artiklen.

Til info kan vi fortælle, at politiet i Chicago med det samme blev tilkaldt, og de kom og arresterede manden bag rattet af lastbil. Han vil blive retsforfulgt, for de skader, han havde påført chefens Ferrari – og ikke mindst den lastbil han brugte til at køre den over med. Selv om den dog så rimelig intakt ud.

Læs mere efter videoen:

Truck vs Ferrari

 


Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også