Der er vist en event-mand med røde ører.
Lamborghini har netop fremvist den spritnye version af den legendariske Countach. Den officielle begivenhed var Monterey Car Week, hvor sløret blev løftet for modellen, som kun skal fremstilles i 112 eksemplarer.
Men noget var vist ikke gået helt som planlagt, da udstillingsbilen skulle klargøres til afsløringen. For der var ridser i lakken – bogstaveligt talt.
Dog ikke i selve bilen, men en af fælgene havde været for tæt på en kantsten. Hvilket en opmærksom gut nu har filmet og lagt på nettet. Lidt pinligt til så stor en introduktion.