En Subaru BRZ er identisk med Toyota GT86. Derfor har den normalt 200 hestekræfter. Normalt…
For lige denne BRZ har ikke ret meget med en normal BRZ at gøre. Selvom det godt kunne se sådan ud.
Tilsyneladende blev ejeren træt af eksploderende boksermotorer i jagten på mindst 400 hestekræfter, som han selv fortæller i den video, du kan se længere nede i denne artikel.
Så efter nogle mislykkede forsøg, besluttede han sig for, at en V8-motor fra hylderne hos General Motors ville være den ideelle vej at gå. Også selvom det måske virke en anelse overkill.
Bare en smule.
Selve projektet har taget hele syv lange år at bygge færdigt. Men slutresultatet er også derefter. Bilen vejer stadig under 1.400 kilo, men har nu svimlende 507 hestekræfter, fordi motorvalget faldt på en LS-V8’er. Sådan en Chevrolet ynder at bruge i Corvette-modellen.
Apropos projekter og projektbiler i særdeleshed. Ejeren har vinduerne åbne, fordi – som han siger – bilen lugter lidt af benzin…