Annonce:

Vmax-legende: Henriks Blærlingo

Henrik Hansens Citroën Berlingo er ikke helt normalt. Her får du et gensyn med familievognen fra de vilde Vmax-dage

Annonce:

NB: Dav! Artiklen, du nu skal til at læse, har vi fundet hos vores venner hos Bil Magasinet. De råder nemlig over de gamle Vmax-arkiver. Så tak til dem!

Du kommer træt og trist hjem fra en hård dag på arbejdet. Da du træder ind af døren, hører du konen råbe:

– Vi skal ned og handle. Vi har ikke flere Pampers!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Shit… Endnu engang minder det dig om, hvad det vil sige at have hus, børn og kone. Huset skal renoveres, haven skal passes, børnene skiftes og konen nusses i nakken. Nå, men du kan lige så godt se at komme af sted igen. Ungerne lugter af baby-bæ, så Super Brugsens ble-afdeling kalder. Du når lige at skifte til et par bløde sneakers og hive CD’en med D12 ned fra hylden, inden du løber ud af huset.

– Husk også noget mere toiletpapir!, råber kranen, da du smækker døren.

LÆS OGSÅ: LÆSERBIL – Sørens sindssyge Corolla har to motorer


Mission Pampers
Du åbner garagedøren, og der står den. Den Citroën Berlingo, din kone ville have, I skulle købe, da I fik børn. Tankerne flyver tilbage til den dag, forhandleren viste dig alle de smarte opbevaringsrum til legetøj, som sådan en stor familiebil nu har. Ja, bagagerummet kunne jo rumme hele 624 liter! Og hvad så, tænkte du.

– Jamen, kan der være en tvillingebarnevogn, hvis nu vi får tvillinger?, sagde konen med det samme. Shit…

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tilbage i garagen får du nu øje på dine fælge. Smilet begynder så småt at komme tilbage på dine danskerblege kinder. Ah, hvor var det herligt at ringe til Big Wheels og bestille et sæt 17 tommer alu-bamser. Og da bilen blev sænket 40-60 mm, var du ikke til at skyde igennem.

Det speciallavede scoop i fronthjelmen kigger ondt på dig, som om det siger:

– Jeg er klar. Fyr mig så af!

Responsiv Iframe

Du åbner fordøren og smyger dig ind på de specialsyede lædersæder. Da du drejer nøglen lyser iPAQ navigationen dig lige i hovedet, og Xbox’en med de to skærme i nakkestøtterne tænder og lyser kabinen op. Nu er du ved at være klar til Mission Pampers.

Fru Larsen
CD’en med D12 starter i samme øjeblik, som den automatiske garageport åbner sig. Solen bager ind i bilen, og de tunge hiphop-beats bliver forstærket af den aktive subwoofer i bagagerummet.

Besøg vores annoncør:

Med cap’en lidt på skrå bliver alle 133 chippede diesel-heste fyret ned af villavejen. Der står en ordentlig røgsky ud fra den store One Two Pipe udstødning. Fru Larsen ovre fra nummer 8 skuler efter dig. Du tænker: Fuck hende, den gamle, sure hejre…

Da bilen er parkeret, kommer et par unge knægte i en gejlet Saxo hen til dig og siger:

– Wow, den er da for fed den vogn der!

Efter et tak smutter du ind i forretningen med et stolt smil på læben.

8 pakker Pampers og 16 ruller toiletpapir er nu lagt ind ved siden af subwooferen, og drengene fra før nikker respektfuldt til dig, da du kører væk fra parkeringspladsen med asfalten oplyst af de blå dioder under bilen.

De trådløse controllere
To måneder senere er bilen pakket og klar til en tur sydpå. Konen har lokket dig til at foretage endnu et familiekøb – en Combi-Camp. Men inden købet var du så smart at lave en lille deal med den flinke sælger.

Den skulle naturligvis lakeres i bilens farve og med matchende race-nummer og stafferinger på siderne. Da du har spændt ungerne fast med hver deres trådløse Xbox-controller i hænderne, tænder du de nymonterede blå dioder under Combi-Camp’en, smider Momo-gearknoppen i første gear og ferien kan bare komme an…

Til de triste familiefædre
Denne historie kunne være taget ud af Henrik Hansens liv. Han er nemlig ejer af den flotte Citroën Berlingo med tilhørende Combi-Camp.

Henrik havde egentlig ikke tænkt sig at ombygge familiens rummelige kassevogn, men efter massivt pres fra vennerne i Stenløse, blev der alligevel gjort lidt ved familie-slæden. Så lad denne historie være til inspiration for alle triste familiefædre. Fat mod! Det kan sagtens lade sig gøre at have en stor familiebil og samtidig være drengerøv. Bare gør som Henrik, så kan du også få din egen Blærlingo.

Kan du se, hvem der sidder her? Yes, en meget ung Kasper Erling.
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også