Det er næsten ti år siden, modellen kom frem. Nu har Mercedes-AMG GT – endelig vil nogen nok sige – fået bagsæder.
Mens der fortsat er rygter og tvivl om V8-motorens genfødsel i C63 AMG er én ting helt sikkert.
Den 4-liters med de otte cylindre overlever i den nye AMG GT. Det hele begyndte med en tosæders sportsvogn i 2014. Dengang med 462 hestekræfter.
Næsten ti år senere har Mercedes mere end fordoblet antallet af hestekræfter, så AMG-modellen nu lægger ud med 585 hestekræfter. Altså hvis man vælger AMG GT 63 4Matic+.
Kan mindre gør det, er der også en ’55’-variant at komme efter. Den har ‘kun’ 467 hestekræfter.
LÆS OGSÅ: Milliarderne vælter ind – denne kommuner tjener mest på parkering hvert år
I midlertidig er fraværet af en lille ‘S’ værd at bemærke. Det indikerer nemlig, at Mercedes-AMG gemmer en topmodel og flere special-udgaver til senere.
Noget andet, AMG-folkene til gengæld ikke gemmer, er bagsæder. Det er første gang, AMG GT kan fås med sådan nogle. Det samme gælder hybridteknologi.
Det betyder omvendt ikke bare V8-motorens overlevelse. Den almindelige AMG GT er potent som aldrig før. 0 til 100 km/t er overstået på 3,2 sekunder. Ligesom tophastigheden er rykket til 315 km/t.
Til sammenligning skulle Mercedes-kunder op i en Black Series-udgave af den første AMG GT for at få en højere topfart. Nemlig 325 km/t.