Volkswagen-gruppens amerikanske researchafdeling arbejder på en løsning, som skal kunne lade elbiler trådløst op. Batteriet skal være 80 procent klar på ti minutter.
Hvis det står til VAG-gruppen, så skal elbils-ejers ophold ved ladestandere maksimalt vare 10 minutter. Eller faktisk skal elbils-ejerne helt kunne undgå en ladestander i hvert fald en kabelet løsning.
I første omgang vil man dog finde ud af, hvordan trådløs opladning kan forbedres i forhold til det, teknologien kan i dag. Det arbejder Volkswagen sammen med University of Tennessee og Oak Ridge National Laboratory om.
ORNL har allerede et koncept til trådløs opladning af elbiler, og som forsøgskanin vil man bruge en Porsche Taycan.
Allerede lovende forsøg
De nuværende forsøg er eftersigende lovende, prototypen på den trådløse opladning har allerede en effektivitet på 98 procent. Det betyder, at næsten al den strøm, der forlader opladeren, kommer lander i bilens batteri.
Ved at arbejde sammen med VW har ORN været i stand til at øge effekten fra 6,6 kW til 120 kW. Målet er dog i sidste ende at nå et effektniveau på 300 kW. For en bil som Taycan vil det betyde en opladning til 80 procent på 10 minutter.
Hos Toyota arbejder man også heftigt på batteriteknologien. Faktisk mener japanerne, at de allerede har teknologien til at kunne lade 500 kilometer på et elbilsbatteri på bare 10 minutter.
Hvem mon kommer først?