Annonce:

Vandt Porsche og 340.000 kr. – nu er bilen totalskadet

Glæden varede kun et par måneder for en mand fra Nevada i USA, der vandt en Porsche 911 GT3 RS og 50.000 dollar. Nu er bilen totalskadet.

Hvad kommer let, går let.

Det har en mand fra Nevada måttet erkende, for den Porsche 911 GT3 RS, han for bare et par måneder siden vandt, er nu forvandlet til en totalskade.

Det gør politiet i Storey County, som blev kaldt ud til færdselsuheldet med Porschen, meget klart i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge Storey County Sheriff’s Office skete ulykken den 28. marts på Geiger Grade Road. En stejl og meget snoet vej i Nevada. Strækningen er ligefrem kendt for at være farlig.

Ifølge ordensmagten kørte manden, som vandt Porschen, i stedet mellem 130 og 135 km/t, da han mistede kontrollen over bilen. Han måtte køre 70 km/t.

En Porsche til næsten 5 millioner kroner i Danmark

911’eren røg angiveligt af vejen, fordi ejeren forsøgte at flå i rattet for at undgå en modkørende bilist. Herefter fortsatte bilen ned ad en skrænt, før den holdt stille.

Ifølge politiet, som The Drive citerer, gør det ikke situationen bedre, at føreren mistænkes for at være påvirket af alkohol. Politiet siger desuden, at manden blev fundet i besiddelse af et skydvåben. Noget han havde med i bilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

The Drive skriver, at manden efter ulykken er varetægtsfængslet. Men hvilken straf, han står til, er fortsat uklart.

911 GT3 RS er en af Porsches mest hardcore modeller. I hvert fald hvis man vil køre på offentlig vej. Bilen, der nu er totalskadet, er ikke af den nyeste generation.

Men det gør den nu ikke mindre kostbar. Tværtimod holder de nyere GT3-produkter deres værdi hæderligt. Når de altså ikke bliver smadret.


Apropos en ny 911 GT3 RS. Den slags koster kanster. Især i Danmark. Porsche oplyser, at den nyeste 992.2 løber op i 4.910.783 kroner, når afgift og moms er betalt.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også