Annonce:

Vanvids-konfiskation riskerer at ramme biludlejning hårdt

Hvis en udenlandsk turist bliver taget for at køre vanvidskørsel i en udlejningsbil, kan udlejningsselskabet hverken få bilen eller pengene. Trafikministeren synes ikke, det er et problem.

Annonce:

Loven mod vanvidskørsel kommer til at ramme biludlejningsselskaberne, når turisterne atter kommer til Danmark. Det er både udlejningsbranchen og ministeren enige om. Det skriver Bil Magasinet.

Hvis en turist får en bil beslaglagt, er det udlejningsselskabets problem at kradse pengene ind, men det er så godt som umuligt, hvis det er en udenlandsk turist – uanset hvilket land denne kommer fra.

Det vidste trafikminister Benny Engelbrecht godt, inden han fremsatte lovforslaget, men han mente ikke, at det var et problem. Ministeren mener, det er forretningsrisiko. Udlejningsbranchen er helt uforstående.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Turister kan ikke tvinges til at betale
For de store udlejningsselskaber som Avis og Europcar var omkring 30-35 pct. af forretningen udlejning til udenlandske turister før corona. Selskaberne håber at komme op på samme niveau, når turisterne atter besøger Danmark, men den nye lov om vanvidsbilisme er en kæp i alufælgen.

For bliver en turist knaldet for vanvidskørsel i Danmark, risikerer udlejningsselskabet at miste både bil og penge, hvis bilen bliver beslaglagt og sidenhen konfiskeret og bortauktioneret, som loven giver mulighed for.

Hvis en bil beslaglægges, er det op til retten at bestemme, om den så skal konfiskeres.

I forarbejdet til loven henvises der til, at udlejningsselskaberne selv må inddrive pengene fra lejerne, men hvis lejerne er udenlandske turister, er det så godt som umuligt.

Udlejningsselskaberne må derfor afskrive bilerne, og det vil hæve prisen på at leje bil i Danmark, da risikoen for at drive biludlejning i Danmark vil stige voldsomt, mener Claus Hansen, der er formand for Dansk Mobilitet, som organiserer biludlejningsvirksomheder under Dansk Erhverv i Danmark, og han ser flere andre udfordringer med loven.

Læs mere efter videoen:

Kan blive ramt mange steder
”Vi har i forvejen strenge interne krav, som efterleves før hver eneste udlejning, hvor vi sikrer os bedst muligt, inden bilen udleveres, men vi kan ikke sikre os mod, at bilen bliver konfiskeret.”

Ifølge Claus Hansen bliver der også problemer med udlejninger til virksomheder. Eksempelvis biler, der er lejet ud til virksomheder, der benytter udlejningsbilen i kortere perioder.

“Det gælder eksempelvis flere af de firmaer, der står for Covid-19 testcentre i øjeblikket. Det er biler, som benyttes vilkårligt af korttidsansatte, men det står ikke klart, hvem der rent faktisk kører i bilerne, før det sker”, siger Claus Hansen, som forudser, at udlejningsselskaberne må afskrive et stort antal biler, også fordi den dømte vanvidsbilist ikke kan eller vil betale.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

”Vi er blevet pålagt vilkårlig straf for noget, vi ikke har gjort. Under forarbejdet til loven blev vi stillet i udsigt, at vi ville få værktøjer, så vi kunne sikre os mod uønskede billejere, og at der ville komme retningslinjer for, hvordan vi skulle forholde os, så vi ikke blev straffet vilkårligt,” siger han.

“Ingen af delene er kommet. Tværtimod har vi udsigt til at miste en stribe biler, uden at vi kan inddrive pengene. Sker det, har vi intet andet valg end at hæve udlejningspriserne for at dække vores tab. Det er til skade for turistbranchen og oplevelsesøkonomien, som vi er en stor del af,” siger Claus Hansen, der vurderer, at det samlede tab for branchen i Danmark vil være ca. fem pct. om året.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Trafikminister: Tabet er ikke et problem
Uanset tabets størrelse mener trafikminister Benny Engelbrecht ikke, at det har betydning for udlejningselskaberne. Det meddelte han allerede i forbindelse med forarbejdet til loven:

”Antallet af sager, hvor et udlejningsselskab risikerer at få et køretøj konfiskeret på grund af lejers vanvidskørsel, må derfor antages at være af mindre omfang i forhold til selskabernes samlede portefølje,” skrev trafikminister Benny Engelbrecht i et svar til transportudvalget, inden loven blev vedtaget.

”Jeg skal også bemærke, at udlejningsselskaber allerede i dag er underlagt den erhvervsrisiko, at de kan miste deres køretøjer, f.eks. fordi de bliver stjålet eller totalskadet i et trafikuheld. Det er en erhvervsrisiko, som udlejningsbranchen er vant til at håndtere, og det er jeg sikker på, at branchen fortsat vil kunne.”

Læs mere efter annoncen:

Formand for Dansk Mobilitet Claus Hansen understreger, at branchen hellere end gerne vil samarbejde med myndighederne om emnet. Men han er helt uforstående overfor, hvorfor loven ikke sigter mod vanvidsbilisten, men mod selve bilen.

Derved kan lovovertræderen slippe for den største del af straffen, mens en vilkårlig, uskyldig part bliver straffet helt tilfældigt med potentielt store beløb.


Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X