Fire betjente blev natten til onsdag påkørt under en biljagt i København. Bilisten, som blev anholdt kort efter, er ikke kendt af politiet i forvejen.
Onsdag smadrede en bilist sin bil ind i nogle patruljebiler i København. Det oplyser vagtchef Stefan Ladeby til Ekstra Bladet.
Klokken var 00.40, da politiet onsdag eftersatte bilisten som ikke ville stoppe. Det lykkedes bilisten at påkører flere parkerede biler og nogle af politibilerne som deltog i biljagten.
Jagten på bilisten begyndte på Hillerødmotorvejen og den endte først på Jagtvej i hovedstaden en halv time senere.
– Føreren af bilen kører med meget, meget høj hastighed og vil meget gerne væk fra politiet. Klokken 1.07 får vi bragt køretøjet til standsning og anholder en mandsperson, siger vagtchefen til avisen.
LÆS OGSÅ: Hver fjerde dansker fatter ikke simpelt skilt i trafikken
Bag rattet viste der sig at sidde en 58-årig mand, som ikke er kendt af politiet i forvejen. Han formåede dog at skade fire politifolk, som sad i biler, han påkørte.
Den 58-årige er ikke den eneste, der siden loven om vanvidskørsel blev indført i 2021, har forsøgt sig med at køre fra politiet.
Talrige gange har det udviklet sig til voldsomme biljagter. Noget vi her på Boosted allerede forudsagde kort efter, loven var blevet til virkelighed. Læs mere om det her.
Onsdag forventede Københavns Politi, at de fire betjente snart ville blive udskrevet.