Fabriksbilen har 190 hestekræfter, når det går vildest for sig. Så er det ligesom sat i perspektiv.
1.014 hestekræfter. Eller 824 hestekræfter mere end den mest potente fabriks-Navara. Så har vi denne vanvittige skabning på plads. Og faktisk kender vi her på Boosted bilens chauffør særdeles godt.
Britiske Steve ‘Baggsy’ Biagioni var nemlig for nogle år siden med til at indehylde Odense i dækrøg til Auto Show. Dog ikke i en ombygget Navara men i en mindst lige så vanvittig GT-R.
Og ja, vi indrømmer. Der er ikke meget Navara tilbage i pickup’en her. I hvert fald du ikke få en Navara med 20″ fælge fra fabrikken. Og så har vi slet ikke nævnt motoren. Den er nemlig taget direkte fra en GT-R og lagt mellem pickup’ens forhjul. Altså lige bortset fra at det ikke er nogen helt original motor.
Bevares, den er stadig håndbygget af Nissans Nismo-folk i Japan. Men slagvolumen er øget fra de normale 3,8 liter til 4,1. Med nye turboer, ny motorstyring og en masse andre hemmeligheder er det lykkedes at få motoren til at sparke 1.014 hestekræfter i asfalten.
For at få mekanikken til at holde har folkene bag projektet blandt andet måtte forstærke den syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse som også er hentet fra GT-R-donoren. I alt har det taget mere end to år at bygge bilen. Men nu er den også klar til sin debut. Det bliver i øvrigt på Goodwood Festival of Speed i slutningen af denne måned.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen