Annonce:

Var Danmarks mest populære bil – nu styrtdykker salget

Tesla var ikke bare Danmarks men hele Europas mest populære bil hele sidste år. 2024 gør ondt på amerikanerne, for salget styrtdykker, viser nye tal.

Annonce:

Model Y var hele Danmarks og Europas mest solgte bil i 2023. Men 2024 gør ondt på Tesla. For salget styrtdykker, og i juli måned røg Model Y helt ud af top 20.

Med 9.820 nye Model Y i hele Europa i løbet af juli måned må Tesla tage til takke med en 20.-plads, når det kommer til nybilsalget. Model 3 klarer sig i øvrigt endnu værre på en samlet 70.-plads.

Det skriver Automotive News.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det betyder, at Tesla for første gang nogensinde er blevet overgået af BMW. I hvert fald når det kommer til salget af rene elbiler.

LÆS OGSÅ: Skandaleramt leasingselskab får 10 millioner kroner

629 biler var, hvad der skilte de to mærker ad i juli. Tesla leverede 14.561 biler i alt i sidste måned, mens BMW formåede at levere 14.869 biler på samme tid. Tallene omfatter EU- og EFTA-landene samt England.

I alt er Teslas salg faldet med 16 procent i den forgangne måned. Måske fordi flere købere venter på en faceliftet Model Y. I mellemtiden er også Volkswagen, der lå på en andenplads for bare ét år siden, faldet til en tredjeplads, fordi tyskerne kun fik 12.177 nye elbiler ud at køre i perioden.

Det er særligt på det tyske marked, hvor salget af elbiler nu for 7. måned i træk er kollapset, der gør ondt på elbilerne. For mens biltypen aldrig har siddet på en større andel af det danske marked, vender tyskerne ryggen til, når der ikke er statsstøtte at hente.

Læs mere efter videoen:

Statsstøtten til elbilerne blev øjeblikkeligt afskaffet i Tyskland tilbage i december sidste år. Det skete, fordi landets regering havde brug for akut at lappe et hul i statens budget. Allerede måneden efter faldt salget af elbiler med mere end det halve af niveauet fra januar 2023.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også