Lørdag aften stoppede politiet en lastbil med udenlandske nummerplader. Den vejede ‘lidt’ for meget.
Lørdag aften blev en 77-årig udenlandsk mand stoppet, da han trillede sin varevogn af færgen ved Rødbyhavn. Politiets udlændingekontrol ville have bilen ind til kontrolvejning, og det viste sig at være en god idé.
LÆS OGSÅ: Politiet snupper varevogn – vejede 6,3 ton for meget
For varevognen kørte med hele 980 kilo overlæs. 34 procent mere end varevognen måtte i forhold til dens tilladte lastevægt. Derfor fik den 77-årige besked på at begynde at læsse af, til bilen vejede det, den måtte.
Bilen var, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten, fyldt med drikkevare.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk