Det er om at passe godt på. Både i dag og i morgen, hvor både vind og vand bliver en udfordring på de danske veje.
Vandet er her allerede i store mængder. Og det flere steder i landet. Og nu kommer Vejdirektoratet med en række meget klare opfordringer til bilister.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
For skal man ud på vejene i løbet af fredag og lørdag, bør man tage sig en række forholdsregler som bilist.
- Tjek vejrudsigten, inden du kører hjemmefra, og hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation.
LÆS OGSÅ: Bilister skrider fra Danmarks mest populære bilmærke
- Vær opmærksom på løse genstande, væltede træer og lignende på vejen.
- Kør forsigtigt og hold god afstand til den forankørende.
- Vær særlig opmærksom på broerne, da blæsten kan påvirke kørslen mærkbart. Det gælder især vindfølsomme køretøjer, for eksempel campingvogne, trailere og lastbiler
Bilister bør i det hele taget overveje om det under voldsomme vejrforhold er værd at bevæge sig ud i trafikken.
Bilister, som skal ud i trafikken, kan i øvrigt holde sig opdateret på vind-og vejrsituationen på trafikinfo.dk – kør forsigtigt!