Annonce:

Verdens ‘eneste’ Mini Cooper med motorcykel-motor søger ny ejer

Den er synet, godkendt og plader – og måske den eneste af slags i verden. Snart kan den blive din.

Annonce:

Før var vejene fyldt med dem. Men nu er der langt imellem synet af en Austin Mini. Og eksemplarer, som den Leif Fuhrmann fra Næstved ejer, er der virkelig langt imellem. Faktisk så langt at den røde Austin nok er den eneste af sin slags.

Projektet har Leif Fuhrmann været hele syv år om at få færdiggjort. Mere end 2 år er desuden gået med at få Færdselsstyrelsen til at godkende ombygningen. Faktisk fylder myndighedernes rapport om den lille bil hele 103 sider.

Den røde Austins hemmelighed er nemlig en motorcykel-motor med 98 hestekræfter hentet fra en tysk-indregistreret Honda. I dag har bilen kørt 68.307 kilometer for nu at være helt præcis.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Han taber millioner på at advare dig om fotovogne

– Det var bare et karosseri, jeg fik hjem i mit firma, som jeg så byggede om til at ligne en rallybil fra 1960’erne. Originalmotoren er fjernet, og pladsen anvendes i stedet til ny brændstoftank og køler mm., fortæller Leif Fuhrmann.

– Der skal jo lovmæssigt være bakgear i en bil, men det er der jo ikke på en motorcykel, så det lavede jeg selv. Jeg har brugt bilen til at køre ræs og bilvæddeløb i Danmark.

Men nu skal bilen videre. Det sker, når Campen Auktioner holder specialbil-auktion senere i denne måned.

Få dig en Formel 1-racer fra 00’erne
Er du mere til motorsportens kongeklasse, kan en hvid replika måske lokke? Du må godt nok leve med, at bilen ikke har nogen frådende V10-motor som lever bedst på toppen af 18.000 omdrejninger. Men det ligner.

Læs mere efter videoen:

Foto: Campen Auktioner

Herudover byder auktionen også på en Porsche 911 Cabriolet Targa, VW T2 Camper, Chrysler New Yorker, MG Midget, MG B GT, MG B Roadster, Triumph TR 7 Coupe, Morris Six og Morris 1000. Der er hammerslag over bilerne på Myntevej 2 i Randers lørdag den 19. november.

Foto: Campen Auktioner

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også