Og det er endda ‘kun’ med 650 hestekræfter
Vi ved, at de gale amerikanske tunere hos Hennessey har planer om at få den nye Chevy Corvette C8 til at yde 1.200 hestekræfter.
Men tunerne har allerede vist, at den seneste aftapning af den amerikanske sportsvogn kan blive noget af en bisse i hænderne på dem.
Faktisk har de sat Chevy selv på plads. For fra fabrikken mister Corvetten pusten ved 312 km/t. Hennesseys version fortsætter helt til 330 km/t.
LÆS OGSÅ: Honda Civic sætter vild verdensrekord – fra 0-96 km/t på 1.1 sekund
Men hvordan, spørger du så måske. Svaret er simpelt; Hennesseys udgave af det centermotoriserede monster er langt fra standard. Et nyt udstødningssystem i rustfrit stål frigiver noget power i den store V8.
Men et lattergas-system sparker for alvor til præstationerne ved at lægge 135 hestekræfter til ydelsen, så den 6.2-liters LT2-V8 går fra 502 hestekræfter til 650 hypper i alt.
Om vi så nogensinde ser en Corvette C8 udstyret med danske nummerplader, er stærkt tvivlsomt. Bilen koster godt nok ‘kun’ 60.000 dollars i USA. Godt 400.000 danske kroner. Men med afgifter skal der lægges godt en million kr. oveni, før C8’eren kommer på danske veje.
Et Hennessey-tunet eksemplar virker på forhånd helt udelukket fra vores bredegrader, snøft!