Annonce:

Verdens vildeste bil med manuelt gear har 1.842 hestekræfter

Hennessey Venom F5-M er verdens hurtigste bil med manuelt gear. Desværre skal den kun bygges i 12 eksemplarer.

Annonce:

– Vi har altid ønsket at bygge Venom F5 med manuelt gear. Og det er noget, vores kunder har efterspurgt, siger grundlæggeren af bilmærket Hennessey, John Hennessey.

Og nu får både bilmærket og deres kunder ønsket opfyldt. Desværre kun i 12 eksemplarer. Til gengæld har de alle sammen 1.842 hestekræfter fra en 6,6-liters V8-motor med dobbelte turboer.

Nok til at gøre Hennessey Venom F5-M til verdens hurtigste serieproducerede bil med manuelt gear. Og det er tvivlsomt, om den rekord nogensinde bliver slået.

– Vi har altid følt, at en manuel bil virkelig forbinder bilisten med bilen. At have adgang til et fysisk håndtag oven på speederen og bremserne og så videre øger kun fornøjelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: København lukker berømt vej for biler efter 5 år

– Det er noget, vi altid har ønsket at gøre, og kunderne har efterspurgt det fra begyndelsen, siger John Hennessey til Top Gear.

For at de nye Venom F5-M-ejere skal være bare en smule forsikret om, at deres biler ikke slår dem ihjel allerede i tomgang, er samtlige hestekræfter først til rådighed i fjerde gear.

Udover den begrænsning er der faktisk ikke så meget sikkerhed at komme efter. For overhovedet at sige noget. Det er nemlig lykkedes Hennessey at få godkendt F5-M helt uden airbags. Altså i en bil der er typegodkendt til gadebrug. Ja, altså den kan få nummerplader på.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Men det betaler de 12 kommende ejere glædeligt for. Hver eneste bil koster fra 2,65 millioner dollar, svarende til 18 millioner kroner. Ikke overraskende melder Hennessey allerede alt udsolgt.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Verdens vildeste bil med manuelt gear har 1.842 hestekræfter
Credit: Hennessey

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Altid gratis artikler