Torsdag i sidste uge stemte et flertal i Californien for selvekørende bilers tilstedeværelse på vejene – dagen efter skabte de problemer og panik på vejene.
Det kører ikke i Californien. I hvert fald ikke for de selvkørende taxaer i byen San Francisco.
Heller ikke om et politisk flertal torsdag i sidste uge gav dem lov til at bevæge sig rundt i trafikken 24 timer i døgnet. Og det på alle ugens dage.
Allerede dagen efter, altså i fredags, skabte de problemramte robottaxaer nemlig store trafikale problemer i byen.
Lokale medier kan fortælle, at op til 10 vildfarende af de såkaldte Cruise-køretøjer skabte trafikpropper i op til 15 minutter.
LÆS OGSÅ: Christian får ikke 25 år gamle veteranbiler – borgerforslag falder til jorden
Det var tilsyneladende et sammenfald af flere fejl, der fik bilerne til at stoppe helt op på både Vallejo Street samt Grant- og Columbus Avenue.
Firmaet bag bilerne var hurtige til at reagere. I hvert fald på Twitter, hvor man gav ‘forstyrrelser i det trådløse net’ skylden.
De trafikpropper, som de selvkørende taxaer skabte, medførte ingen skader eller trafikulykker. Men en politiker i San Francisco har allerede kaldt den slags fejl for farlige.
– Der var tale om en total nedsmeltning. Det beviser bare, at styret i San Francisco tog fejl, siger Aaron Peskin til NBC Bay Area med reference til beslutningen om at tillade bilerne at køre rundt 24 timer i døgnet.
😬 @Cruise self-driving operations had a complete meltdown earlier in North Beach. We overheard on the scanner that all Cruise vehicle agents were tied up at the time (not literally) and so North Beach was going to get a delayed response. But wow, WTF!pic.twitter.com/D89xrSxAdu
— FriscoLive415 (@friscolive415) August 12, 2023